FROST

“De smukkeste øjeblikke ved de Pulsar-koncerter, jeg nåede i år, var netop, når man mærkede, at nogen fandt sin stemme. Det kunne være en musiker, der stod alene på scenen og blev tvunget til at se sit instrument på en ny måde. Som for eksempel Lucy Ruuskanen, der spillede de lange triller i Albert Laubels Frost med en evigt foranderlig klang og på den måde fandt en personlighed i sin violin, som også vil gavne, selvom hun en dag skulle lide den skæbne at blive solist i Mozart eller Brahms.”